Apr 23, 2009
Thy & Mors inspirerer ny energilov i Canada
Den canadiske delstat Ontario byder den 1. juni en ny energilov velkommen, der giver særdeles gode forhold for vedvarende energi. Loven er kraftigt inspireret af erfaringer fra Thy og Mors.

George Smitherman and local farmer Jens Kirk
Da George Smitherman blev energiminister i Canadas mest folkerige delstat Ontario, var han umiddelbart interesseret i at indføre vedvarende energi som fremtidens energiforsyning. Dette vakte skepsis blandt Smithermans egne rådgivere, der ikke havde store erfaringer med vedvarende energi og i særdeleshed ikke med vindenergi. ”Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre” var svaret han oftest fik, når han spurgte om muligheden for at indføre store mængder vindproduceret el. Den ihærdige Smitherman lod sig dog ikke slå ud af modgangen, og besluttede sig for at tage på studietur til Europa og Thy-Mors.
garanterede priser giver erhvervslivet tryghed
Informationsleder Jane Kruse fortæller i et interview med Thisted Dagblad, at den lo,v der nu er blevet vedtaget i Ontario, minder meget om den danske lovgivning i 80’erne og de tidlige 90’ere. Centralt i lovgivningen er garanterede afregningspriser og mulighed for at alle vedvarende energier kan tilslutte sig energinettet. Dette giver stabilitet og sikkerhed på markedet og giver investerende virksomheder tryghed. Da George Smitherman besøgte Thy og Mors så han, hvorledes det lokale elselskab Thy-Mors Energi sagtens kunne håndtere op til 350 % af det aktuelle strømforbrug. Strøm leveret af de over 300 vindmøller i området. Det var med til at overbevise ham om, at der ikke var grund til bekymring.
”Vi er meget stolte af, at vores erfaringer har været med til at overbevise energiministeren” fortæller Jane Kruse.
Nordisk Folkecenters leder Preben Maegaard deltager i denne uge i rundbordssamtale i Canada, hvor hele Canadas fremtidige energipolitik bliver drøftet.
Kilde: Thisted Dagblad
Print

No comments ↓
Der er ingen kommentarer endnu. Start en kommentartråd ved at udfylde feltet nedenfor.
Skriv en kommentar